Sådan fejrer man kobberbryllup
Det er ikke alle der vælger at gøre
lige så meget ud af et kobberbryllup som det er tilfældet
ved sølvbryllup og guldbryllup. Det skal selvfølgelig
ikke hindre nogen i at fejre dagen med maner.
Det gennemgående tema ved kobberbryllup er
at tingene gøres halvt i forhold til sølvbryllup.
Æresporten laves halvt færdig. Det
kan være den ene side der mangler eller den kan laves i
halv højde således at gæsterne skal bukke sig
for at komme igennem døren.
Der er tradition for at pynte æresporten med grøntsager
i stedet for blomster. Skjoldet kan ligeledes laves halvt færdigt.
Hvis man bestiller musikere til morgenmusikken,
spilles det sædvanlige sølvbryllupsprogram kun halvt
igennem. Uden morgenmusik vækkes brudeparret i stedet ved
at gæsterne larmer med grydelåg.
|